ons, 09/04/2014 - 20:34

GME indgår partnerskab med kinesiske NFC

Et af verdens førende selskaber i udvinding af sjældne jordarter har netop underskrevet en samarbejdsaftale med Greenland Minerals and Energy om Kvanefjeld-projektet. Virksomheden, China Non-Ferrous Metal Industry’s Foreign Engineering and Construction Co. Ltd. (NFC), har et godt ry internationalt inden for anlæg, konstruktion og drift af miner og raffinaderier.

GME sigter på at skabe en ny forsyningskæde for sjældne jordarter, som kan markedsføre sjældne jordarter fra Grønland til slutbrugere globalt. Et partnerskab med NFC vil hjælpe med at fuldføre kæden gennem selskabets teknologi og kapacitet til udvinding af sjældne jordarter.

NFC's datterselskab, Guangdong  Zhujiang Rare Earths Company, har den fornemme status at være det første selskab til at foretage en fuldstændig adskillelse af femten sjældne jordarter i Kina og er anerkendt globalt som førende i teknlogi til at adskille sjældne jordarter.

GME vil fortsætte med at fremme Kvanefjeld-projektet i tæt samråd med interessenter i Grønland. Selskabet arbejder på at færdiggøre en udviklingsstrategi og indgive ansøgning om minedrift.

"Vi ser den globale forsyning af sjældne jordarter blive stadig mere diversificeret og integreret, med en mere gennemsigtig prissætning, og vi mener, at en aftale med et førende raffinaderi vil gøre os godt rustet til at etablere en stærk position på markedet," siger Shaun Bunn , adm. direktør GME A / S. "Dette er en stærk opbakning til både kvaliteten af ​​Kvanefjeld-projektet og til Grønland som et mine-land".

 "Virksomheden vil nu sætte øget fokus på at etablere samarbejde med en passende uran-partner til Kvanefjelds-projektet ," siger Shaun Bunn .

Pressekontakt

Se venligst vores kontaktinformationer på siden Kontakt