Kronik i den grønlandske avis Sermitsiaq med titlen "Opråb om samarbejde". Publiceret 7. oktober 2011.

Af Ole Ramlau-Hansen, administrerende direktør, Greenland Minerals and Energy

Konferencen ”Joining Forces” understregede, at olie- og mineralindustrien bliver fremtidens trækdyr for erhvervsudviklingen og den nationale økonomi. Håbet er desuden, at solide oliefund og succesfuld minedrift vil skabe mange nye arbejdspladser og dermed bidrage til en helt nødvendig beskæftigelsesudvikling, som skubber arbejdsløsheden i bund.

Også jeg nærer forhåbninger om, at olien og fornuftig minedrift vil booste den grønlandske økonomi. Selv om olieboringerne hidtil har været tørre, og selv om minedriften endnu er på et lavt niveau, så er olie- og mineselskabernes engagement og investorernes risikovillighed et godt tegn. De internationale investeringer i efterforskning og produktionsapparat viser, at potentialet for udvikling af en råstofsektor i Grønland er stort.

Også det officielle Grønland ønsker at gøre råstofsektoren til et af de bærende erhverv. Væksten i olie- og mineindustrien har medført nye uddannelsesmuligheder, så olie- og mineselskaberne får adgang til kvalificeret og motiveret grønlandsk arbejdskraft samt konkurrencedygtige grønlandske leverandører af varer og tjenesteydelser.

Det er fremsynet politik. Ved en fortsat positiv udvikling i den mineindustri, jeg selv er beskæftiget i, bliver der i de kommende år behov for en efter grønlandske forhold stor og stabil veluddannet arbejdsstyrke. Som en slags bonus er der for hvert eneste job i mineindustrien mindst ét job i den følgeindustri, der bliver afhængig af mineindustrien – det har ILO, Den Internationale Arbejdsorganisation med hovedkvarter i Genève, beregnet.

I Greenland Minerals and Energy A/S er vi en del af denne udvikling. Vi er ved at opbygge et moderne grønlandsk selskab med en administration, som kan håndtere alle økonomiske aspekter og investeringer – og på sigt drive en stor mine, som måler sig med de største i den internationale branche: Kvanefjeld.

Men vi nøjes ikke med at efterforske; vi er samtidig i fuld gang med at etablere og organisere virksomheden på alle niveauer og baseret på grønlandsk arbejdskraft overalt, hvor det er muligt. Når vi gør det på denne måde, forventer vi en smertefri overgang fra efterforskningsselskab til et velfungerende grønlandsk mineselskab. Efter 35 år i Grønland er det min erfaring, at et firma løber ind i problemer, hvis det undlader at forberede disse ting i god tid.

Når vi – forhåbentlig om et par år – får tilladelse til at drive kommerciel minevirksomhed, er forventningen, at virksomheden er etableret som et velorganiseret og operationelt grønlandsk selskab, der kan arbejde med alle sider af virksomhedens økonomiske og finansielle forhold og alle mineaktiviteter med en højt kvalificeret stab og i snæver kontakt med det øvrige erhvervsliv.

Som det vil være læseren bekendt fastholder Naalakkersuisut en 0-tolerance over for radioaktiv malm i undergrunden. Det betyder, at vi ikke kan være sikre på at få tilladelse til at udnytte Kvane-fjelds rigdomme, fordi tilladelsen er afhængig af en politisk beslutning. Sådan er vilkårene principielt for alle mineselskaber, der søger udnyttelsestilladelse – Råstofdirektoratets krav skal opfyldes til punkt og prikke. Da uran er et uundgåeligt biprodukt til de sjældne jordarters metaller i vores licensområde på Kvanefjeld, betyder det, at vi skal imødekomme de absolut strengeste krav til sikkerhed, miljø og sundhed. Kan vi ikke det, godkender myndighederne ikke vores projekt, basta! Det er en udfordring, vi for længst har accepteret, og vi anerkender, at der med vores projekt bliver sat helt nye standarder for minedrift.

Netop nu er uafhængige konsulentfirmaer i fuld gang med omfattende analyser af de sociale og miljømæssige konsekvenser af vores projekt. Vi forventer, at det såkaldte feasibilitystudie, som dette arbejde munder ud i, vil ligge klar i 2012, og at vi kan fremsende en egentlig udnyttelses-ansøgning til Råstofdirektoratet omkring årsskiftet og i hvert fald ikke senere end foråret 2013.

Til den tid har vi et etableret samarbejde med en stribe grønlandske virksomheder. Vi har søgt samarbejde fra dag ét og betragter samarbejdet med det lokale erhvervsliv og lokalbefolkningen som et helt afgørende element i vores virksomhed. Jeg er ganske overbevist om, at den skepsis, vi mødte i begyndelsen, er vendt til overvejende positivitet, fordi vi lægger så megen vægt på information og dialog med befolkningen, og fordi vi samarbejder med lokale virksomheder i Sydgrønland.

Samarbejde med lokale virksomheder og lokal arbejdskraft er vores mål, men i alle de år, jeg har arbejdet i Grønland, har mange virksomhedsledere fra Danmark og udlandet (også jeg) haft dette ædle mål, men den bitre sandhed er, at de meget ofte har knækket halsen. Det er langt vanskeligere at nå dette mål, end flyfriske danskere og udlændinge forestiller sig. Manglende erfaring og fravær af det dybe kendskab til vores samfund og kultur er meget vanskelige barrierer at forcere.

Derfor har vi i Greenland Minerals and Energy A/S udviklet en ny strategi, som tager højde for de grønlandske realiteter. Strategien angiver, hvordan vi vil samarbejde med det øvrige erhvervsliv, hvordan vi vil gennemføre træning og uddannelse af grønlandske ledere og mellemledere og hvordan, vi vil bidrage til, at selv små virksomheder får nye muligheder for at uddanne lærlinge.

Allerede sidste år tog vi hul på denne fagre nye verden og ansatte unge trainees fra det hårdt ramte ledighedsområde i Sydgrønland. Ved årsskiftet vil vi have 12 trainees, som uddanner sig til formænd og andre lederjob i den kommende mine. Vores trainees er fuldtids beskæftiget året rundt ifølge en særlig funktionærlignende kontrakt, vi har udviklet. Træningen/uddannelsen varer tre år og tager blandt andet sigte på borearbejdet i fjeldet; allerede nu har vi sammensat det første rent grønlandske boreteam nogensinde – som præsterer ligeså godt som de udenlandske borefolk, vi har anvendt i flere år, og med betydeligt lavere omkostninger til følge.

Uden for boresæsonen skal nogle af vores trainees tilegne sig ny viden på Råstofskolen i Sisimiut, som er integreret med Bygge- og Anlægsskolen. Andre trainees bliver sendt på praktikophold i udenlandske miner for at suge erfaring og viden om forskellige boreformer og arbejdsgange i en mine. Alle trainees gennemgår kurser i ledelse, sprogkurser, sikkerheds- og miljøkurser, kurser i virksomhedsøkonomi samt kurser i regelforståelse i virksomheden og kurser, hvor temaet er fortolkning af Råstofdirektoratets regler og påbud.

Alt dette koster naturligvis penge. Mange penge. Men i den sidste ende forventer vi at have en veluddannet lokal stab, som er i stand til at tage lederskab og ansvar for de lokale medarbejdere, som kommer til at arbejde sammen med dem.

”Hvorfor arbejder I så hårdt for at etablere positive relationer til andre grønlandske erhvervs-virksomheder? Og hvorfor ansætter og uddanner I allerede de omtalte trainees, når det endnu ikke er afgjort, om der må etableres en kommerciel mine på Kvanefjeld,” vil nogle spørge. Svaret er, at vi gør disse ting for at komme foran udviklingen. Det er simpelthen rettidig omhu.

Vi har erkendt, at vi skal investere i uddannelse nu og i så god tid, at vi har sikkerhed for top kvalificeret lokal arbejdskraft fra første dag med kommerciel minedrift. Vi bliver utvivlsomt nødt til også at importere eksperter fra udlandet, men vi vil ansætte så mange grønlændere som muligt, og det mål kan kun nås, hvis vi allerede nu investerer i uddannelse og udvikling. For god ordens skyld skal det nævnes, at det naturligvis er en stor udfordring for en virksomhed af vores type, at udenlandske medarbejdere integreres i firmaet og lokalsamfundet.

Til næste år vil vi tage kontakt til Grønlands Universitet for at undersøge, om vi kan indlede et samarbejde om særlig praktik for relevante grupper af studerende. Hidtil har vi hver sommer beskæftiget 3-6 grønlandske studenter i særlige job, og vores erfaringer er meget positive.

Vi vil desuden udnytte det gode samarbejde, vi allerede har med det sydgrønlandske erhvervsliv og kontakte virksomhederne enkeltvis for at drøfte vores fremtidige behov og hvordan, den enkelte virksomhed kan servicere os. Med afsæt i disse drøftelser vil vi indlede et mere formaliseret samarbejde med de virksomheder, vi mener kan hjælpe os fremover – allerede nu har vi etableret den type samarbejde med en håndfuld virksomheder. Vi mener, det er vigtigt, at fremtidige forretningsrelationer hviler på klar gensidig viden om og forståelse mellem de samarbejdende virksomheder. For os som mineselskab er det vigtigt, at kravene til vores samarbejdspartnere står lysende klart.

Greenland Minerals and Energy A/S er ikke blot interesseret i uddannelse og samarbejde med lokale, sydgrønlandske virksomheder. Vi har samtidig en betydelig interesse i, at disse virksomheder har veluddannede medarbejdere, som kan påtage sig at løse hele viften af de mange specialopgaver, et mineselskab kan få brug for.

Som følge af den tilsyneladende kroniske økonomiske krise i Sydgrønland, mangler mange virksomheder de veluddannede og motiverede medarbejdere, som kan præstere det, vi kan få brug for inden for et par år. Men virksomhederne må se realiteterne i øjnene og sørge for den rette medarbej-derstab, også selv om det kan blive nødvendigt for dem at importere den helt rigtige arbejdskraft.

Et konkret samarbejde mellem os og virksomhederne kan være et skridt på vejen, som samtidig kan afhjælpe et alvorligt ungdomsproblem. Vi foreslår en lærlingemodel, som vi inden længe vil præsentere for det sydgrønlandske erhvervsliv og som vi allerede er i dialog med Grønlands Arbejdsgiverforening og SIK om. Ideen er, at vi vil støtte små sydgrønlandske virksomheder økonomisk, så det bliver muligt for dem at ansætte og uddanne lærlinge.

Mineprojektet i Narsaq er kolossalt. Alene anlægsarbejdet vil vare to-tre år og løbende beskæftige op mod et par tusinde ansatte i forskellige entrepriser. Disse entrepriser vil blive sendt i offentligt udbud, og vi vil i videst muligt omfang benytte grønlandske entreprenører og leverandører, selv om vi naturligvis altid må tage hensyn til økonomien. Udenlandske selskaber skal søge samarbejde med lokale virksomheder og så vidt muligt benytte grønlandsk arbejdskraft, og så skal de ansætte og uddanne lærlinge. Lever de ikke op til disse krav, får de ingen ordrer fra Greenland Minerals and Energy A/S.