Spørgsmål og svar ›› Spørgsmål om miljøpåvirkning

Spørgsmål om miljøpåvirkning

Denne samling spørgsmål og svar er et praktisk værktøj til at hjælpe interesserede med at finde information om sjældne jordarter og uran i forhold til mineprojektet på Kvanefjeld.

Dokumentet er inddelt i følgende fem sektioner:
1) Fakta om sjældne jordarter og uran
2) Forretningsspørgsmål
3) Miljøspørgsmål
4) Sociale og økonomiske spørgsmål
5) Uran-spørgsmål

3) Spørgsmål om miljøpåvirkning

Spørgsmål: Hvordan vil I sikre, at det grønlandske miljø ikke bliver negativt påvirket?

Svar: Forud for etablering af minen vil Greenland Minerals & Energy gennemføre en mindst to år lang - og i nogle tilfælde længere - vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Først efter at have demonstreret til de grønlandske og danske myndigheder tilfredshed, at mineaktiviteterne kan udføres på miljømæssigt forsvarlig måde, vil minen kunne etableres.

Man skal huske på, at sjældne jordarters metaller faktisk er til gavn for vores klima og miljø, eftersom de anvendes i grønne teknologier, der medvirker til at bevare det globale klima på længere sigt.

Spørgsmål: Hvordan vil I sikre, at støv fra minen ikke spreder sig til de omkringliggende områder?

Svar: I forbindelse med sprængning og brydning af malmen kan støv spredes til de umiddelbare omkringliggende områder afhængigt af vejrforholdene. Greenland Minerals & Energy vil anvende hensigtsmæssige forvaltningsplaner og kontrolforanstaltninger for at minimere denne spredning af støv, for eksempel ved hjælp af den mest velegnede konstruktion af minen, sprængning udelukkende når vejrforholdene er egnede, og ved hjælp af  moderne støvhæmmende teknikker osv.

Det er meget usandsynligt, at støv fra minedriften vil indvirke på den nærliggende by Narsaq. Støv-målestationer er blevet etableret for at registrere de nuværende baggrundsniveauer, og disse stationer vil fortsætte med at fungere i hele minens levetid for at sikre, at beboerne i Narsaq ikke udsættes for støv fra mineområdet.

Spørgsmål: Hvad vil der ske med restprodukterne fra udvindingen?

Svar: Før der kan træffes en beslutning om oplagring af tailings (restprodukter), har vi brug for en række detaljerede undersøgelser. Der er mange faktorer at overveje, for eksempel er det at foretrække, at restprodukterne deponeres i et uigennemtrængelig område dækket af vand. Vandet vil ikke kun fjerne støv fra restprodukterne i perioder med kraftig vind, men også forhindre eventuel frigivelse af radon.

Tidligere undersøgelser foretaget af den danske regering udpegede søen Taseq som et muligt sted. Taseq-søen ligger i en tre km bred dal cirka syv km nordøst for Narsaq og cirka 3 km sydøst for den foreslåede placering af procesanlægget. Søens overflade er 518 m over havets overflade, dens areal er på cirka 1,3 km2, og vandmængden er anslået til 16,5 millioner kubikmeter. Søen har afløb mod sydvest i Taseq-elven, som løber ud i Narsaq-elven og dermed til havet omkring seks km væk. Vandet fra Taseq kan ikke komme ind i den lokale drikkevandsforsyning i Narsaq.

Der er en række mulige alternative placeringer, og de vil blive vurderet i samråd med lokalsamfundet.

Spørgsmål: Hvordan kan I undgå støv, radon og lækage fra restlageret?

Svar: Lageret af tailings (rester) fra koncentrationen vil løbende blive dækket med vand for at stoppe udstråling af radon, og ved afslutningen af mineprojektet vil hele restlageret blive dækket af skærver at sikre indkapsling af dets indhold. Restlageret i Taseq vil blive udformet sådan, at det ikke kan dræne eller lække, da klippen på stedet er uigennemtrængelig. Eventuelle brud på denne klippe vil være små, og de vil hurtigt blive fyldt af de oprindelige skærver, der er deponeret ved opstart af minedriften, som effektivt vil blokere eventuelle revner.

Spørgsmål: Hvilke andre farer er der? Hvad med fluor?

Svar: Der er en række risici forbundet med en typisk minedrift, og Kvanefjeld-projektet vil ikke være anderledes i denne henseende. I dette tilfælde definerer vi en fare som "noget, der forårsager uundgåelig fare, risiko eller besvær." Et mineselskab vil typisk udarbejde en " Project Management Plan" (PMP) i forbindelse med projektets vurderings- og godkendelsefase. PMP danner grundlag for den indledende identifikation af potentielle væsentlige risici forbundet med de foreslåede aktiviteter og er et udgangspunkt for at udvikle vedvarende strategier til at styre disse risici. De fleste farer er identificeret og - om muligt - elimineret under den miljømæssige, sociale og tekniske projektering, før opførelsen og driften af minen.

Et potentielt forurenende stof er fluor, som kommer fra opløsningen af natriumfluorid (NaF). Den mineralske form for natriumflorid er villiamite, som er moderat sjælden og generelt er kendt fra plutoniske nephelinsyenit klipper som dem, der findes på Kvanefjeld.

Da villiamite er letopløseligt i vand, er den generelt fraværende fra de øverste lag af et malmlegeme. I løbet af minedriften blotlægges imidlertid friske overflader, som bliver udsat for vand, der kan passere gennem revner og sprækker i bjerget. Det er hensigten at genvinde procesvandet under den operative fase og lede det gennem et rensningsanlæg, hvor fluor vil blive indvundet som et salgbart flusspat produkt.

Narsaq-elven har i øjeblikket højere end normale fluorid niveauer, især i perioder med lav vandgennemstrømning. På trods af dette lever en lille bestand af fjeldørreder i elven.

Spørgsmål: Hvordan vil I beskytte miljøet, når minedriften er ophørt?

Svar: Når en mine lukkes, skal den sikres på en sådan måde, at det lokale miljø holdes  fri for forurening. Derfor skal der etableres såkaldte tailing-depoter. Disse depoter anlægges som langvarige faciliteter, og hvis de etableres korrekt er det veldokumenteret, at de ikke bidrager til miljøskader på lang sigt. Nedlukningsplaner for minen skal udarbejdes og godkendes af myndighederne, før brydningen indledes.

Denne samling spørgsmål og svar er et praktisk værktøj til at hjælpe interesserede med at finde information om sjældne jordarter og uran i forhold til mineprojektet på Kvanefjeld.

Dokumentet er inddelt i følgende fem sektioner:
1) Fakta om sjældne jordarter og uran
2) Forretningsspørgsmål
3) Miljøspørgsmål
4) Sociale og økonomiske spørgsmål
5) Uran-spørgsmål

Download spørgsmål og svar

Download vores spørgsmål og svar om Projekt Kvanefjeld som PDF. Alle fem sektioner en samlet i ét dokument.