Spørgsmål og svar ›› Uran-spørgsmål
Atom-energi for en grønnere verden

Uran-spørgsmål

Denne samling spørgsmål og svar er et praktisk værktøj til at hjælpe interesserede med at finde information om sjældne jordarter og uran i forhold til mineprojektet på Kvanefjeld.

Dokumentet er inddelt i følgende fem sektioner:
1) Fakta om sjældne jordarter og uran
2) Forretningsspørgsmål
3) Miljøspørgsmål
4) Sociale og økonomiske spørgsmål
5) Uran-spørgsmål

5 ) Uran-spørgsmål

Spørgsmål: Hvad skal uranen bruges til? Hvor skal den hen? Vil den blive brugt til våben?

Svar: Urans primære kommercielle anvendelse er som brændstof i atomreaktorer, der producerer elektricitet. En anden nyttig anvendelse af uran er medicinsk. Stråling inden for sygdomsbekæmpelse anvendes til diagnose og behandling af forskellige medicinske tilstande, for eksempel kræft.

Uran fra Kvanefjeld-minen vil ikke blive brugt til våben, hvilket er et væsentligt element i enhver eksportlicens forhandlet mellem GME og den relevante regering og de internationale organer. Via Euratom-traktaten kan EU sikre en sikker og bæredygtig anvendelse af atomenergi i hele Europa og hjælpe ikke-EU-lande til at opfylde høje standarder for sikkerhed og ikke-spredning .

Spørgsmål: Vil uranbrydning påvirke det grønlandske miljø?

Svar: Der er ingen specifikke miljøspørgsmål i forbindelse med uranbrydning, og den miljømæssige kontrol vil formentlig svare til kontrollen af anden minedrift, der udnytter  andre mineraler i lignende områder.

Spørgsmål: Hvordan bliver radioaktiv stråling håndteret?

Svar: Mens uran-niveauet i Kvanefjeld-området er lavt, især sammenlignet med miner i fx Canada, er sikkerhedsstandarderne for Kvanefjeld -projektet høje. En række forholdsregler er truffet for at beskytte arbejdernes sundhed: Støv og radon-emissioner kontrolleres, så man kan minimere påvirkning ved indånding. Personer, der håndterer  borekerner, er underlagt strikte hygiejneregler, og åndedrætsværn er obligatorisk ved arbejde i omgivelser med støv.

Spørgsmål: Vi er bekymrede for strålingsniveauet. Er det farligt?

Svar: Alle mennesker verden over er udsat for en vis mængde stråling, minedrift eller ej. Stråling forekommer allerede i området omkring Narsaq-dalen på grund af effekten af den naturlige erosion gennem tiden. Strålingen på selve Kvanefjeld er lav på grund af den lave uran-kvalitet (langt under de internationale retningslinjerne for eksponering). Ved arbejde i mineområdet vil strålingspåvirkningen blive holdt under kontrol ved at begrænse den tid, malmen håndteres, ved at holde maksimal afstand til radioaktive materialer, ved regelmæssig håndvask og brug af beskyttelsesudstyr - herunder handsker, beskyttelsesbriller og heldragt .

Overvågning af vores arbejdsstyrke i efterforskningsfasen har vist, at vores borebisser har været udsat for strålingsniveauer, der svarer til omkring 1 mSv pr. år. Til sammenligning modtager en gennemsnitlig dansker cirka 3 mSv om året fra naturligt forekommende kilder, især radon.

Den lokale befolkning i Narsaq burde ikke, på grund af efterforskning og minedrift, blive udsat for yderligere stråling end den naturlige baggrundsstråling.

Spørgsmål: Vil jeg blive udsat for stråling under transport af uranoxid?

Svar: Radioaktive materialer transporteres hver dag fra et sted til et andet - i hele verden. De sikkerhedsregler, der gælder for transport af uranoxid, sikrer, at der næsten ingen mulighed er for eksponering over for uranoxid-støv. Under rutinemæssig transport kan arbejdere - og befolkningen i øvrigt - udsættes for meget lave niveauer af gamma. For eksempel er lastbilchauffører udsat for ca 0,001 mSv i timen fra beholdere med uranoxid. Sammenlign det med strålingen fra en typisk røngten (1,7 mSv ), eller en flyrejse fra Nuuk til København ( 0,02 mSv ).

Spørgsmål: Hvad med atomaffald og miljø?

Svar: Atomkraft har lav indvirkning på miljøet. Nukleart affald består af små mængder af  håndterbare materialer, der kan opbevares forsvarligt og sikkert i isolerede anlæg, og som mister deres risiko med tiden.
I fx EU bliver radioaktivt affald ikke kun produceret i de stater, der anvender atomkraft til elproduktion, men også i mange andre anlæg bl.a. til medicinske formål eller industrielle forsøg. Sikker håndtering af atomaffald er derfor en udfordring for alle EU-lande uanset deres holdning til atomkraft .

Mens lav-og mellemradioaktivt affald i stigende grad bliver håndteret, er der endnu ikke et slutdepot for højradioaktivt affald og brugt brændsel. Det er sandsynligt, at de første depoter af denne art vil blive åbnet mellem 2020 og 2025 i flere EU-lande.

Spørgsmål: Hvad med thorium? Hvorfor kan det ikke bruges?

Svar: Uran er i dag det eneste brændstof, der leveres til kernekraftreaktorer. Thorium kan dog også anvendes som brændstof til CANDU-reaktorer eller i en reaktor specielt designet til dette formål. Brugen af thorium-baserede brændselskredsløb er blevet undersøgt i omkring 40 år, men i langt mindre målestok end uran eller uran/plutonium kredsløb. Der er fortsat brug for meget udviklingsarbejde, før thorium brændselskredsløbet kan udnyttes kommercielt.

Indtil for nylig har kun Indien aktivt efterstræbt en reaktor designet til thorium. De seneste internationale tiltag for at bringe Indien ind i rammerne for den internationale uranhandel kan resultere i, at landet ikke fortsætter med udvikle thorium-kredsløbet, da det så vil få let adgang til kommercielt uran og konventionelle reaktorer.

 

Dokumentet er inddelt i følgende fem sektioner:
1) Fakta om sjældne jordarter og uran
2) Forretningsspørgsmål
3) Miljøspørgsmål
4) Sociale og økonomiske spørgsmål
5) Uran-spørgsmål

Download spørgsmål og svar

Download vores spørgsmål og svar om Projekt Kvanefjeld som PDF. Alle fem sektioner en samlet i ét dokument.